Specialister i renovering af badeværelse i Gentofte, Hellerup, Charlottenlund, Lyngby og Søborg. Vi står for hele forløbet: nedrivning, gulvvarme, afløb, vådrumsmembran, fliser, VVS og el. Du får én fast kontakt og fast pris før opstart.
Bor du i København? Se vores side om renovering af badeværelse i København →
4,5 stjerner på Trustpilot
Fortæl os kort om opgaven — vi vender tilbage.
En renovering af badeværelse kræver ofte flere fag, der skal arbejde sammen i den rigtige rækkefølge. Parlo Byg står for koordineringen af forløbet, så du ikke selv skal holde styr på forskellige håndværkere og aftaler.
Vi udfører selv tømrerdelen, samarbejder med en fast murer og samler de øvrige relevante fag omkring opgaven. Det giver dig én tydelig indgang til projektet og et mere overskueligt forløb fra planlægning til den aftalte aflevering.
Har du et større byggeprojekt, hvor flere fag skal samles, kan du også læse mere om vores totalentreprise.
Badeværelser, hvor rummet blev bygget om fra bunden. Træk i skyderen og se forskellen.


Køkkenet blev til et badeværelse
Et tidligere køkken blev lavet om til et lyst badeværelse med vaskesøjle og møbel. Afløb, el, vådrum og konstruktion blev planlagt og koordineret i én entreprise.


Walk-in bruser og nicher
Gulvvarme, afløb og vådrumsmembran blev lagt først. Bagefter kom store fliser, nicher i væggen og en walk-in bruser uden kant.


Marmorfliser og dyb vindueskarm
Væggene fik store marmorfliser, og vindueskarmen blev bygget dyb og flisebelagt. Til sidst kom armaturer og bruser på plads.
“Vi kan varmt anbefale Parlobyg til andre, der søger et dygtigt og pålideligt byggefirma med fokus på kvalitet, godt håndværk og god kundeservice.”
Mikkel
Trustpilot
“Tømrerne udviste høj grad af omhu og faglighed, så vi var trygge i hele processen. Kort sagt: De sødeste og dygtigste tømrer! Vi kommer til at bruge ParloByg fremover.”
Melina
Trustpilot
“Jeg fik skiftet en altandør af Parlo Byg. Kan varmt anbefale at få arbejde udført af dette firma. Meget grundige og professionelle medarbejdere!”
Sengul
Trustpilot
“Hele vejen var jeg komfortabel med fremdrift, jeg blev holdt opdateret, og der var stor professionalisme og pragmatik, ligesom der var god sparing på hvordan løsningerne endte med at ud.”
Mads
Trustpilot
“Alle håndværkerne var kanonsøde og servicemindede. Projektet blev løst til prisen og med et fremragende resultat. Allervigtigst: kommunikationen var klar nem og hurtig, man kunne altid få fat i Mikkel eller hans adminstrative medarbejder.”
Ulrik
Trustpilot
“Mit samarbejde med Parlo Byg er uden tvivl den bedste oplevelse jeg har haft i forbindelse med udført håndværksarbejde i mit hjem. Når man har lavet en aftale, så overholder Parlo Byg den. Det er enormt ordentlige mennesker, der står bag.”
Sarah
Trustpilot
“Professionelle og behagelige personer med stor faglighed, der kan hjælpe med både små og store opgaver.”
Frederik
Trustpilot
“God dialog inden aftale samt undervejs, et robust budget, og tidsplan, som tog højde for alle de ukendte forhold. Meget dygtige og effektive underleverandører, som var til rådighed når som helst det var nødvendigt, også ifm. ekstraarbejder.”
Henning
Trustpilot
“Vi kan varmt anbefale Parlobyg til alle, der ønsker professionel og pålidelig service. Tak for et fantastisk stykke arbejde! Ikke sidste gang vi benytter os af jer.👏😊”
J G
Trustpilot
“Som formand i AB Tingvej 14 vil jeg gerne give Parlobyg AS min varmeste anbefaling. Mikkel Parlo og hans team har været en fornøjelse at arbejde med. Hvis du leder efter et pålideligt og kompetent håndværkerfirma, er Parlobyg AS det rette valg.”
Andelsforeningen Tingvej
Trustpilot
Parlo Byg hjælper både med totalrenovering af eksisterende badeværelser og projekter, hvor der skal etableres et helt nyt badeværelse.
Det kan blandt andet være relevant, hvis ruminddelingen skal ændres, vægge eller gulve skal tilpasses, eller badeværelset indgår som en del af en større ombygning af boligen.
Vi tager udgangspunkt i badeværelsets eksisterende forhold, dine ønsker og de praktiske rammer for projektet. På den måde kan de forskellige dele planlægges samlet, inden arbejdet går i gang.
Derfor vælger kunder Parlo Byg til badeværelser
Et badeværelse kræver flere fag, præcis planlægning og en rækkefølge, der skal holde. Hos Parlo Byg får du én samlet løsning, hvor vi står for tømrerarbejdet og koordinerer faste murere, VVS, el og øvrige fag omkring projektet.
Vi har erfaring med mange badeværelsesprojekter – blandt andet ombygning fra køkken til nyt badeværelse. Derfor ved vi, hvor vigtigt det er med faste aftaler, tydelig kommunikation og kvalitet i detaljerne.
Du får én fast kontakt gennem hele forløbet, fast pris før opstart og et hold af fagfolk, der arbejder efter samme plan fra første gennemgang til færdigt badeværelse.
✓ Faste murere på badeværelsesprojekter
✓ Tømrerarbejde udført af Parlo Byg
✓ Koordinering af VVS, el og øvrige fag
✓ Erfaring med mange badeværelser
✓ Fra køkken eller eksisterende rum til nyt badeværelse
✓ Én fast kontakt gennem hele projektet
✓ Fast pris før arbejdet går i gang
✓ 5/5 kvalitetshåndværk
Garanti op til 150.000 kr.
inkl. moms pr. byggesag
Tryghed med garanti
Parlo Byg er medlem af Dansk Håndværk. Det betyder, at dit badeværelse er omfattet af Dansk Håndværk Garanti, som dækker fejl og mangler ved udført arbejde med op til 150.000 kr. inkl. moms pr. byggesag.
✓ Garanti på fejl og mangler ved det udførte arbejde
✓ Hjælp fra Dansk Håndværk til en hurtig løsning, hvis I bliver uenige
✓ Gælder for private boliger, også ejer- og andelslejligheder
Garantien gælder efter Dansk Håndværks garantibetingelser.
Du har en tydelig kontakt gennem projektet og ved, hvem du skal gå til undervejs.
Parlo Byg holder overblik over de relevante fag og rækkefølgen i arbejdet.
Vi samarbejder med en fast murer omkring badeværelsesprojekter.
Faglig erfaring siden 2011 bringes i spil i både planlægning, tømrerarbejde og koordinering.
Vi starter med en dialog om dine ønsker, badeværelsets nuværende forhold og projektets omfang. Herefter gennemgår vi mulighederne og aftaler, hvilke dele der skal indgå.
Når opgaven er aftalt, planlægger Parlo Byg forløbet og koordinerer de involverede fag, så arbejdet kan udføres i den rigtige rækkefølge.
Undervejs holder vi dig orienteret om fremdriften og tager dialogen med dig, hvis der opstår forhold, som påvirker projektet eller tidsplanen.
Det giver et mere overskueligt forløb, hvor du ved, hvem du skal kontakte, og hvad næste skridt er.
Prisen på et nyt eller renoveret badeværelse afhænger blandt andet af rummets størrelse, de eksisterende forhold, materialevalg og arbejdets omfang.
Der er derfor ikke én pris, der passer til alle badeværelsesprojekter. Når vi kender badeværelset, dine ønsker og omfanget af arbejdet, kan vi vurdere projektet og udarbejde et tilbud på den aftalte entreprise.
Parlo Byg hjælper med badeværelsesrenovering i Gentofte og omegn, blandt andet i Hellerup, Charlottenlund, Lyngby og Søborg. Bor du inde i byen, kan du læse mere om renovering af badeværelse i København.
Fortæl kort om dit badeværelse og hvad du ønsker at ændre, så tager vi en indledende dialog om mulighederne og de næste skridt.
Fortæl os kort om opgaven — vi vender tilbage.







Et nyt badeværelse er en af de største investeringer i en bolig, og det meste af kvaliteten ligger i det, du ikke kan se, når det er færdigt. Her har vi samlet det, vi oftest bliver spurgt om, når kunder skal i gang med et badeværelse.
Parlo Byg laver badeværelser i hele København, Gentofte og Nordsjælland, fra mindre opfriskninger til totalrenoveringer, hvor rummet bygges helt om.
Det meste af et badeværelses holdbarhed afhænger af de lag, der ligger under fliserne. Gulvet skal have det rigtige fald mod afløbet, vægge og gulv skal have en godkendt vådrumsmembran, og samlinger ved afløb og rør skal udføres korrekt. Fejl her viser sig ofte først efter nogle år, når fugten har fundet vej ind i konstruktionen.
Hos Parlo Byg bliver vådrummet planlagt, før der købes fliser og armaturer. Vi starter med underlaget og arbejder os opad, så hvert lag bliver udført i den rigtige rækkefølge. Det giver et badeværelse, der kan holde i mange år, og som er bygget efter gældende regler for vådrum.
I en lejlighed hænger badeværelset sammen med resten af ejendommen. Faldstammen er ofte fælles, gulvopbygningen kan være træbjælker, og arbejdet skal tit godkendes af ejer- eller andelsforeningen. Støj, adgang til opgangen og hensyn til naboerne skal også tænkes ind i tidsplanen.
Vi har lavet mange badeværelser i ældre etageejendomme i København og ved, hvad der typisk gemmer sig under gamle gulve. Skal faldstammen skiftes, eller skal gulvet bygges op på ny, bliver det planlagt fra starten. Er badeværelset en del af en større renovering af lejligheden, kan du læse mere om lejlighedsrenovering i København.
En walk-in bruser uden kant gør badeværelset mere åbent og lettere at gøre rent. Den kræver dog, at gulvet har det rette fald, og at afløbet er placeret rigtigt, så vandet bliver i bruseområdet. Det er en løsning, der skal tænkes ind allerede, når gulvet bygges op.
Niveaufri adgang er også en fordel, hvis badeværelset skal kunne bruges hele livet, eller hvis nogen i husstanden har brug for mere plads og færre forhindringer. Vi kan tilpasse badeværelset med bredere dør, gulvvarme, nicher i væggen og plads til hjælpemidler, så rummet både er pænt og praktisk.
Gulvvarme er i dag en naturlig del af de fleste nye badeværelser. Den gør rummet behageligt og hjælper med at tørre gulvet hurtigere efter bad. Den skal lægges, før gulvet bliver støbt og flisebelagt, og den skal tilsluttes af en autoriseret elektriker.
Ventilation er lige så vigtig. Et badeværelse uden effektivt udsug giver fugt, dug og på sigt skimmel. Vi koordinerer el, VVS og ventilation, så stikkontakter, belysning, spejl og udsug sidder, hvor de skal, og så alle installationer er klar, før de sidste overflader kommer på.
Når det tekniske er på plads, handler resten om udtrykket. Store fliser giver færre fuger og et roligt look, mens mindre fliser eller mosaik kan bruges på gulvet i bruseområdet. Vaskemøbel, spejl, armaturer og opbevaring skal passe til rummets størrelse og til den måde, du bruger badeværelset på.
Vi hjælper gerne med at finde en løsning, der passer til både boligen og budgettet. Har du allerede valgt fliser og møbler, bygger vi efter dine valg. Er du i tvivl, giver vi råd om materialer, der er holdbare og nemme at vedligeholde.
Mange badeværelser bliver lavet samtidig med andre ændringer i boligen. Det kan være et nyt køkken, nye gulve eller en ændret planløsning, hvor badeværelset flyttes eller gøres større. Så giver det mening at samle hele projektet i én aftale, så fagene arbejder efter samme plan.
Parlo Byg kan stå for hele forløbet som totalentreprise, hvor vi selv laver tømrerarbejdet og koordinerer VVS, el og murer. Du får én fast kontakt og en tidsplan for hele projektet. Læs mere om totalentreprise i København eller om køkkener.
Parlo Byg hjælper også med handicaptilretning af badeværelser, når der er behov for bedre adgang, mere plads eller en mere funktionel indretning. Det kan eksempelvis være ændringer af badeværelse eller toilet, hvor rummets indretning skal tilpasses særlige eller ændrede behov. Løsningen tager udgangspunkt i boligens eksisterende forhold og de konkrete behov hos dem, der skal bruge badeværelset.
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får om renovering, nyt badeværelse og badeværelsesprojekter som samlet entreprise.
Prisen afhænger blandt andet af badeværelsets størrelse, materialevalg, eksisterende forhold og hvor meget der skal ændres. Vi ser gerne opgaven først, så vi kan give et realistisk tilbud på den aftalte entreprise.
Ja. Parlo Byg står selv for tømrerarbejdet og koordinerer faste murere samt relevante fag som VVS og el. Du får én samlet proces og én fast kontakt gennem projektet.
Ja. Vi har erfaring med at ombygge eksisterende rum – blandt andet køkkener – til nye badeværelser. Her vurderer vi blandt andet ruminddeling, gulve, vægge og de nødvendige installationer.
Tidsplanen afhænger af projektets omfang og hvor meget der skal ændres. Når vi har gennemgået opgaven, kan vi lægge en mere konkret plan for arbejdet og rækkefølgen mellem de forskellige fag.
Ja, vi kommer gerne ud og vurderer opgaven. Det giver et bedre grundlag for rådgivning, planlægning og et tilbud, der passer til de faktiske forhold.
Vi udfører badeværelsesprojekter i København, Gentofte og nærliggende områder, herunder blandt andet Hellerup, Charlottenlund, Kgs. Lyngby, Søborg, Herlev og store dele af Nordsjælland. Læs også om renovering af badeværelse i København.
Har du et badeværelsesprojekt, du gerne vil have vurderet?
Vi udfører renovering og etablering af badeværelser i København, Gentofte og store dele af Nordsjælland.